Adfærdsterapi og enetimer

Online kontakt: Send kontaktformular - klik her.
Ellers: Mail: lene@hundogadfaerd.dk eller tlf. 5194 0199

Adfærdsterapi

Enetimer

Referencer fra tidligere kunder

 

Adfærdsterapi

Har du hundeproblemer? Så er en adfærdskonsultation måske noget for dig!

Ved en adfærdskonsultation arbejder vi med et adfærdsmæssigt problem, som gennem en målrettet træningsindsats kan ændres. Ofte er der tale om en kombination af praktisk træning samt en omstrukturering af dele af hundens hverdag.

Hunde er ikke altid skabt til at leve efter menneskets livsstil, hvilket sommetider giver problemer. De er født med naturlige drifter, instinkter og behov og kommunikerer på en anderledes måde, end vi mennesker gør. Dette medfører af og til misforståelser, hvilket kan skabe problemer i hverdagen. Her kan en afærdskonsultation være med til at afhjælpe eller minimere udfordringerne.

Se hvad en en konsultation koster under ”Priser”.

En adfærdskonsultation kan eksempelvis hjælpe ved:

Sådan foregår en adfærdskonsultation:

  1. Kontakt: Du/I kontakter mig skriftligt eller per telefon og fortæller mig om problemet. Hvis du/I ønsker det, kan vi aftale en dato, hvor jeg kommer ud til dit/jeres hjem.
  2. Hjemmebesøget: Vi taler mere dybdegående om problemet og mulige årsager hertil. Derefter kommer vi frem til et skræddersyet løsningsforslag. Jeg viser dig/jer også den praktiske træning. Ud fra de redskaber, som jeg giver dig/jer, vil du/I efterfølgende selv være i stand til at arbejde med at løse hundens problem.
  3. Skriftligt materiale: Jeg sender dig/jer en skriftlig oversigt over de forskellige tiltag.
  4. Opfølgning per mail eller telefon: efter ca. 1 måneds tid snakker vi sammen igen, om hvordan det er gået med adfærden, og om der er behov for andre tiltag og justeringer.
  5. Yderligere opfølgning: Du/I kan som hundeejer meget ofte have glæde af en enkelt eller flere supplerende enetimer efterfølgende. Her er der blandt andet mulighed for at følge grundigt op på den praktiske træning og/eller tage andre udfordringer eller problemer op. Jeg tilbyder bl.a. en pakkeløsning. Se under "priser" i menuen.

Naturmedicin
Jeg anbefaler sommetider en supplerende støttebehandling til adfærdsterapien. Blandt de naturprodukter som jeg har gode erfaringer med er bl.a. Bachs Blomstermedicin, som kan påvirke hundens mentale tilstand i positiv retning. Læs mere om Bachs virkning her.

Gå til top

 

Enetimer

Vælger du en enetime, har du mulighed for at arbejde intenst med din hund på et bestemt trænings- eller adfærdsmæssigt problem. Træningen tilrettelægger jeg efter dine ønsker samt din hunds behov.

Rigtig mange mindre adfærdsproblemer også klares på en enkelt enetime. Eksempeler på sådanne adfærdsproblemer kan være: hunden hopper op af gæster, hunden stjæler fra bordet, hunden trækker på gåture, indkaldsproblemer, hunden vil ikke have klippet negle/børstes samt lignende. Tungere problemer som eks. aggressiv adfærd, angst, stress, alene hjemme problemer mv. kan ofte godt klares på 2 enetimer.

Enetimer kan være en god løsning hvis:

 

Enetimer foregår i hundens eget hjem. Se under "Priser".

Gå til top

 

Referencer fra tidligere kunder:

Poxy lærte at være alene hjemme:

Jeg havde besøg af Lene, da min hund ikke kunne være alene hjemme. Og jeg må sige, at det virkelig har hjulpet med de trænings metoder, som jeg blev givet. Dertil er jeg meget imponeret over, hvilket mål vi har nået! Min hund Poxy ville fx tidligere nødigt gå ind i soveværelset, hvor han er, når han er alene. Men nu går han frivilligt derind, når jeg er hjemme. Hun reagerer ikke med at ryste mere, når jeg beder hende gå derind. Nu er reaktionen, at hun går derind og hopper op for at ligge sig på sit hvilested.

Førhen, når jeg kom hjem, hylede hun altid af glæde over at se mig, og var altid ekstremt overgearet når jeg kom hjem. Det er hun heller ikke mere.

Syntes kun jeg ser en positiv frem gang, med de ting jeg laver for hende. Og hun nyder virkelig aktiveringen. Vi har været meget glade for din hjælp, og vil klart ringe igen, hvis der skulle opstå et nyt problem med hende, hvilket der selvfølgelig ikke burde! :)

Hilsen
Natalie M Kastrup


Lottes blev tryg ved vores datter:

"Lene har været på hjemmebesøg hos os, da vores Westland White Terrier Lotte havde snappet ud efter vores knap 1-årige datter nogle gange og desuden viste generelt usikkerhed overfor børn.

Efter halvanden måneds tid gik det faktisk rigtigt godt med Lotte. Hun har ikke haft nogen episoder med vores datter eller andre for den sags skyld. Vi har prøvet stort set alle de ting Lene anbefalede. Nogle med større succes end andre. Hundelegetøj og foderlabyrint gider hun ikke, men vi involverer hende meget mere end før. Hun går bl.a. tur min. en time om dagen og får lov at være med til stort set alt. På nær når vi spiser. Vi var jo i bund og grund udmærket klar over, at hun blev lidt forsømt, så selvfølgelig var hun frustreret. Vi havde nok bare brug for et professionelt "spark".

Så sum og summarum vi beholder Lotte. Hele familien holder jo af hende. Mht. Lotte er det mit klare indtryk, at hun trives. Så tak for hjælpen!"

Mvh
Caspar Røner, Vejle

 

Basils grundtræning kom på plads:

"Min familie og jeg har haft Lene på hjemmebesøg, da vi havde behov for nogle redskaber til træningen af vores Cocker Spaniel hvalp Basil.

Vi har været meget tilfredse med Lenes råd og vejledning og føler virkelig, at vi har kunnet bruge det til noget i hverdagen. Jeg kan varmt anbefale at få Lene på hjemmebesøg".

Med venlig hilsen
Kent Skovsager, Silkeborg

 

Bonny er blevet mere tryg ved mennesker

Vi har haft Lene ude og hjælpe os med vores hund Bonny, som var meget narvøs for mennesker og generelt en noget nervøs hund. Tidligere var Bonny meget sky og veg tilbage fra næsten alle, som prøvede at snakke med hende.

Det er blevet så meget bedre med Bonny. Den træning, som vi har foretaget, har hjulpet meget, så jo, vi har haft glæde af dit program.

Børnebørnene har fx været på besøg, og det gik også bedre end det plejer. De kan nusse hende. Bonny er nu ikke længere så nervøs, når de løber og hujer.I går kom et ægtepar gående, og vi faldt i snak. Det endte med, at især manden kunne røre hende. Og til træningen sidste gang, skulle en person gå rundt til hundene og røre dem. Det gik det over al forventning. 

Vi har også været med færgen til Samsø, og jeg var lidt nervøs for, hvordan hun ville klare trapperne på færgen. Ingen problemer. Trods mange mennesker tog hun trapperne både op og ned. For øvrigt så vi en fjernsynsudsendelse med isbjørne, vist nok fra Odense Zoo. De blev trænet med dutteøvelser, ligesom dem du har lært os at lave med Bonny. Det synes jeg da er meget skægt.

Træningen virker jo, på trods af at vi måske ikke får trænet så meget, som vi gerne ville. Vi har fået nogle meget brugbare redskaber som virker, hvis man altså bruger dem.

Birgit Arbo, Bredsten

 

Nanoks har lært at møde fremmede mennesker med ro:

"Jeg har haft besøg af Lene, da vores Skotsk Terrier Nanok var helt ustyrlig, når der kom gæster. Men efter Lenes besøg og instruktion hos os, så var der sket en forandring til det bedre allerede første dag. Efter en uge væsentligt fremskridt, og efter en måned var forandringen mærkbar og meget tydelig. Efter halvanden måned var Nanoks adfærd fuldt ud tålelig og til at have med at gøre, og efter to måneder er dens adfærd stort set på plads.
Vi træner videre, fordi der stadig er brug for en yderligere bedring af Nanoks adfærd, når der kommer gæster, samt fordi træningen har givet en afsmittende effekt på gåturene. Når nogle mennesker vil hilse på og klappe Nanok og snakke med den her, så forholder den sig nu også meget mere rolig omend stadig glad og imødekommende".
Mvh Kirsten Breindahl, Sejs

Gå til top

Enetimer